Vildtaften 2013

Vi har afholdt "Vildtaften" på Radio Ådalen. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, som vi ser frem til. I år havde vi tre personer i studiet, som fortalte om deres oplevelser i både ind-og udland. Frank er landmand og jæger, Jimmi og Henrik går rigtig meget op i lystfiskeri, der blev bla. fortalt om bjørnejagt i Rumænien, fiskeri i Rusland og meget mere. Vi havde også en lodseddel med over 100 gevinster og medlemmerne var særdeles gode til at købe lodder. Vi kan fra støtteforeningens side se tilbage på en rigtig god aften, takket være gode fortællere, gode sponsorer og medleven fra lytternes side.

Weekend radio 2013

Vi lagde ud lørdag aften med familie dyst. Først var det to mænd, der skulle skifte hjul på kortest tid. Derefter var det damerne, der skulle lave en rå æblekage - også på tid. Til sidst skulle hver familie se, hvor mange frosne ærter de kunne flytte fra den ene skål til den anden via et sugerør. Derefter var der to i studiet der forsøgte sig i "Hvem vil være millionær." Det var dog ikke millionen, der var satset. Fra midnat var der natbanko, og senere var der repotage fra "natarbejdspladser" fra Skjern Å camping o.m.a. Kl 16 var der bowling. Det hele blev afsluttet med flæskesteg og kaffe i Skjern Bowling center. 

Støtteforeningen ser tilbage på en rigtig dejlig weekend.

Grillfesten 2013

Et par fotos fra en dejlig aften i smukt sommervejr til grill-festen på Marupvej 48 den 20. juni 2013

Fotos fra 25 års jubilæumsdagen 2. februar 2013

Fotos fra 25 års jubilæumsfest på Westergaards Hotel i Videbæk

Radio Ådalen fejlrede 25 års jubilæum på Westergaards Hotel i Videbæk den 8. marts 2013 med ca. 80 deltagere. Der blev serveret en tre retters menu, samt kaffe og småkager. Feldborg harmonika klub underholdt. Festtalen stod forfatter og DR journalist Egon Clausen for. Det foregik på jysk, idet Egon Clausen har sine rødder i Hemmet.