Opstart i 1988
Radio Ådalen har sendt udsendelser uafbrudt siden 1. januar 1988. Radio Ådalen er en fyraftens- og weekendradio der sender forskellige udsendelser fra Ringkøbing-Skjern kommune.
Vi har en sendetid på ca. 50 timer pr. uge, kan høres i kommunen og deruover helt til Lemvig i nord, Aulum i Øst og Vorbasse/Esbjerg i syd.
Ikkekommerciel radio
Vi er en ikkekommerciel radio og sender dermed ikke reklamer. Vi har ingen lønnede medarbejdere, men en trofast skare af ulønnede medarbejdere der pt. tæller ca. 60 personer, derudover har vi ca. 100 løst tilknyttede medarbejdere fra foreningerne.
Støtteforeningen har ca. 1000 personlige medlemmer og 50 virksomheder, samt ca. 90 lokale foreninger der er medlem. Radio Ådalens indtægter kommer fra gaver, kontingenter, quiz mm.